Badmintonsko med ekstra støtte til mine knæ nov09

Tags

Related Posts

Share This

Badmintonsko med ekstra støtte til mine knæ

Vi er et par seniorer, som har lejet en bane i vores lokale idrætshal, for at spille lidt badminton et par gange om ugen og få os rørt lidt. Desværre har jeg lagt mærke til, at alderen presser sig lidt på og jeg mærker jævnligt noget ømhed omkring mit knæ efter vi har spillet. Mine nuværende badmintonsko er efterhånden 15 år gamle, så jeg overvejede at skifte dem ud, da de både er hullede og slidte.

Jeg har desværre været nødsaget til, at melde afbud til nogle af vores træninger da mine knæproblemer driller og forhindrer mig. En dag talte jeg med en af dem jeg spiller sammen med, han fortalte mig, at han havde købt badmintonsko med ekstra støtte i, netop fordi han blev øm omkring knæet efter han havde spillet. Han fortalte mig om den her webshop (www.badmintonsko.dk), hvor han havde fået en rigtig god og faglig vejledning af ejeren. Jeg søgte efter webshoppen på Internettet og løste de anbefalinger som de foreslog inden man købte nye badmintonsko. Jeg havde aldrig tænkt på, at det var en fordel at skifte sine badmintonsko ud regelmæssigt, uafhængigt af hvor ofte man spillede, Jeg havde heller aldrig overvejet, at den nye teknologi som var kommet i badmintonskoene, gjorde at de var mere stabile end tidligere og hjalp foden, ved at mindske vrid i anklen.

Jeg kontaktede webshoppen og aftalte at mødes med ejeren om eftermiddagen så jeg kunne prøve nogle af badmintonskoene. Da vi mødtes fortalte jeg ham om problemerne jeg døjede med, han hentede flere forskellige par badmintonsko, alle med formål at være mere stabile end mine tidligere badmintonsko. Jeg blev tilbudt at prøve mine badmintonsko på banen i 14 dage, og hvis jeg ikke brød mig om dem, kunne jeg returnere dem og vi ville finde et nyt par som passede bedre. Jeg tog imod tilbuddet og har spillet hver gang vi har aftalt at spille siden da, jeg har ikke længere ondt i mit knæ og oplever ikke længere ømhed udover alderdommen. Jeg er rigtig glad for mine nye badmintonsko og jeg er overbevist om, at de forlænger mit badmintonliv med en del år, så længe jeg husker at udskifte dem regelmæssigt. Forhandleren forklarede mig, at ens badmintonsko skulle udskiftes, alt efter hvor meget man brugte dem, mellem hver 6 og 12 måned, dette råd har jeg tænkt mig at følge så jeg ikke gentager min tidligere fejl.

I weekenden var jeg inde og se det største stævne på Dansk jord, Denmark Open, det er en SuperSeries turnering, som betyder at alle de største stjerner i verden skal deltage. Igen i år foregik stævnet i Odense idrætpark, og stævnearrangørerne havde gjort et perfekt stykke arbejde med lodtrækningen, iscenesættelsen, musikken og alt hvad man kan tænke på. Jeg var vildt imponeret, det var mit første store stævne jeg har set, så hvis nogle af turneringerne topper denne, så vil jeg vildt gerne se hvilken det er! Jeg synes det er sjovt, at se hvordan de Kinesiske spillere sidder i cafeteriet meget afslappet og spiser junk-food og jeg hørte en vildt sjov historie med en af de Japanske herresingle spillere, som havde opsøgt et lokalt pizzaria og sad blandt de lokale og spise en pizza dagen inden han skulle spille kvartfinalen ved Denmark Open, dét havde jeg ikke regnet med af de professionelle!

Jeg lagde mærke til, at flere af de Danske topspillere brugte samme model badmintonsko som mig, hvilket selvfølgelig gjorde mig glad, for hvis den er god nok til dem, så er den også god nok til mig! Jeg er vildt glad for den, den afhjælper virkelig mine knæproblemer og gør at jeg igen kan spille badminton.