EU: Flere lande frygtes samme skæbne som Grækenland
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Grækenland befinder sig i en ubehagelig økonomisk situation. Men ifølge Jacob Graven, som er cheføkonom ved Sydbank, er Grækenland ikke det eneste land, vi skal være bekymrede for.
– Man kan ikke udelukke, at lande som Portugal, Spanien og Italien kommer ligeså langt ud i tovene som Grækenland. De kan komme ud i store økonomiske vanskeligheder, fordi de alle tre har en høj gæld i den offentlige sektor og generelt har været hårdt ramt af finanskrisen, siger han.
Det faktum, at flere lande rundt omkring i Europa er gældsramte, kan lære os en vigtig lektie: Hav altid et overblik over egen økonomi – hvad enten man tager et lån (som lån penge her) som privatperson eller som en hel nation.
Det står værst til for Italien
Jacob Graven fastholder trods alt, at både Portugal og Spanien oplever en forholdsvis positiv – dog langsom – udvikling i forhold til arbejdsløshed og deres villighed til at gennemføre reformer for at redde den nationale økonomi. Det samme gør sig dog ikke gældende for Italien.
Landet er tydeligvis stadig ramt af finanskrisen, da Italien har den anden højeste gæld i forhold til bruttonationalproduktet. Og som om situationen ikke så slem nok ud i forvejen set fra italienernes synspunkt, var der for kort tid siden rekordhøj arbejdsløshed blandt de unge i Italien – knapt hver anden unge italiener var arbejdsløs i juni måned, og i selvsamme måned gik hele 22.000 arbejdspladser tabt. Det skriver Jyllands-Posten.dk.
Også Irland og Frankrig befinder sig i farezonen, mener Jacob Graven. Sidstnævnte land døjer ligeledes med en væmmelig gæld til den offentlige sektor, og de har ikke oplevet megen opbakning hverken fra investorerne eller borgerne. Så medmindre Frankrig snart tager skeen i den anden hånd, ser landets fremtid ikke for lys ud, vurderer økonomen.
I Danmark kan vi heldigvis glæde os over, at vi – ud af 28 medlemslande – ligger på niendepladsen på listen over de lande, der har mindst gæld.
Danskerne holder stadig ikke forbrugsfester
De høje temperaturer i sommerhalvåret var lidt langsomme om at komme ud af starthullerne, og det kunne mærkes på danskernes forbrug. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var detailsalget i april og maj måned ikke noget at råbe hurra for, men da sommervejret så småt slog igennem i Danmark i juni måned, steg detailsalget dog med 0,6 procent. Det kan vi primært takke tøjsalget for, da dette steg med 6,4 procent i pågældende måned. Eftersom sommergraderne ikke levede op til forventningerne, lod danskernes behov for at købe shorts og T-shirts umiddelbart vente på sig.
Selvom tøjbranchen for nyligt kunne præsentere nogle positive tal, var udviklingen i hele detailsalget ikke prangende. Tværtimod. Salget faldt nemlig med 1,1 procent i andet kvartal.
– Både detailsalget og dankortomsætningen i andet kvartal indikerer, at privatforbruget har været sløjt, og vores bedste bud er, at privatforbruget direkte faldt i andet kvartal. Der er dermed også udsigt til, at BNP-væksten var til den svage side, forklarer Michael Olai Milhøj, som er analytiker i Danske Bank.
Hvis pengene har været små i løbet af sommeren, kan det muligvis også være svært at overskue, at vi meget snart træder ind i efteråret. For det betyder nemlig, at sommertøjet skal skiftes ud med vintertøjet. Ved at tage et forbrugslån kan du let og hurtigt få råd til en ny vinterjakke. Ansøgningsprocessen er ligetil, og pengene bliver overført til din konto i løbet af få dage. Du kan blandt andet ansøge om et lån via Moneybanker.dk.
Økonomer: Der er håb forude
Selvom detailsalget har været skuffende henover sommeren, forudsiger cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, alligevel en positiv udvikling i danskernes privatforbrug.
– De seneste tre måneder har detailsalget samlet set budt på en skuffelse, men der er alligevel ingen grund til at tage de pessimistiske briller på. Detailhandlen udgør nemlig kun godt en tredjedel af det samlede privatforbrug, og det må ikke glemmes, at købekraften stiger for rigtig mange husholdninger i år som følge af den bedre situation på arbejdsmarkedet, fremgang på boligmarkedet, historisk lave finansieringsomkostninger samt fremgang i den finansielle formue som følge af de pæne stigninger på aktiemarkedet hidtil i år, lyder det fra økonomen.
Derudover kan blandt andet fremgangen på bolig- og arbejdsmarkedet, den lave rente og faldende priser på benzin øge danskernes lyst til at forbruge.
– Alle faktorer taler for, at forbrugerne bliver mere forbrugslystne igen i løbet af den kommende tid, men nogen forbrugsfest bliver der næppe tale om, mener Peter Bojsen Jakobsen, som er makroøkonom ved Sydbank.