Følg disse 5 råd, hvis du skal på flere fodboldrejser

Der er mange ting, som er vigtige at huske, hvis man tager af sted på fodboldrejser. Der er nemlig mange hensyn, man skal tænke på, hvis man skal have en god tur. Hvert eneste lille punkt afhænger af, hvem man er som person, og hvad man gerne vil lægge fokus på, når man tager ind og ser fodbold. Fodboldoplevelsen er nemlig meget individuel, og derfor bør du have tænkt over en række ting, inden du bestiller dine fodboldbilletter og flyture. Der er specielt fem ting skal du tænke på:

  • Hvad betyder mest for dig på dine fodboldrejser?
  • Hvor dyr skal turen være?
  • Hvor højt niveau skal det være på?
  • Vil du rejse langt eller ikke bruge lang tid på det?
  • Hvordan vil du gerne have det udenfor stadion?

Tænk over, hvordan dine fodboldrejser skal tage sig ud

Det er enormt vigtigt at overveje, hvad det er, man gerne vil have ud af fodboldoplevelsen på stadion. Der er nemlig vidt forskellige måder at tage til fodbold på, og det skal man have tænkt over allerede inden. Nogle kan bedst lide at side på en tribune, hvor man kan se god fodbold i ro og mag. Her er der mulighed for at nyde en kold fadøl, mens man kan snakke om det spil, der foregår inde på banen.

Hvis fodboldbilletten ikke kun skal gå til at se den gode fodbold, men også til at opleve den fede stemning, skal du prioritere anderledes. Her kan du vælge en af de klubber, der har en legendarisk fankultur. Du kan for eksempel tage til Borussia Dortmund, der har nogle af de mest legendariske fodboldfans i verden. Her er der meget høj stemning, og det er ment i den mest bogstavelige facon. Der bliver råbt og skreget på lægterne, og det kan være enormt fedt at opleve, når man kommer som rejsende fodboldfan.

Undersøg hvor billig din fodboldrejse kan fås

En ting, der utvivlsomt er afgørende for en fodboldrejse, er naturligvis også det budget, man har sat. Hvis man ikke vil bruge mange penge, kan man sagtens komme ud og se fed fodbold. Men det er vigtigt, at man så vælger de rigtige steder at tage hen, så man ikke ender med at overskride sit budget. En liga, hvor man sagtens kan slippe væk med få penge for en fed oplevelse er for eksempel Premier League eller Bundesligaen, fordi rejseomkostningerne er så lave. Der er altså stor forskel på prisniveauet og er man ude i god tid, kan man ofte slippe afsted med at finde billige fodboldrejser og fodboldbilletter til nogle af de absolut bedste kampe.

Overvej, hvor god fodbold du vil se på din tur

En anden meget vigtig overvejelse ligger i, hvor højt niveau det fodbold, som du skal ind og se, skal være på. Hvis du virkelig vil se fodbold, der er i verdensklasse, skal du nemlig sørge for at spare en god slat penge op. Hvis du for eksempel skal se Él Classico i Spanien eller en topkamp i Premier League, kan det sagtens koste helt op til 1000 kroner bare for fodboldbilletter. Tænk derfor over, om du hellere vil tage ind og se et tophold, når de spiller mod et lavt rangeret hold, hvor muligheden for billige fodboldbilletter er meget højere.

Skal dine fodboldrejser være korte eller lange og luksus eller billige?

Husk også at overvej, hvor lang tid du vil bruge på transport. Der kan være store forskelle i rejsetiden, og det kan være en stor del af oplevelsen også. Tag for eksempel til England. Så slipper du for den lange flyvetur. Ligeledes bør du også tænke over, hvordan du gerne vil bo. Hvis du ikke har et helt bestemt krav for, hvor du sover på dine fodboldrejser, kan du med fordel benytte dig af et rejsebureau, der kan planlægge det hele for dig. På den måde får du også mere tryghed på rejsen, skulle der opstå uforudsete problemer. Flere bureauer der forhandler sportsrejser har nemlig en direkte hotline til akutte situationer.