En guide til at styrke din kreditvurdering jun10

Tags

Related Posts

Share This

En guide til at styrke din kreditvurdering

Har du været i banken for at låne penge til en ny bil, men uden held? Hvordan banken ser på din kreditvurdering, kan måske virke som et mysterie. Tab dog ikke håbet, du kan optimere din kreditvurdering og forøge dine chancer for at du kan få lov at låne penge til en ny bil eller lejlighed. At optimere sin kreditvurdering kræver dog en smule arbejde og det kan ligeledes forøge din økonomiske ansvarlighed. Så kig med i denne guide som kan give dig nogle gode tricks til hvordan du forbedre din økonomiske situation.

Når banken laver en kreditvurdering af dig, kigger de primært på fire punkter, disse fire punkter er din formue, betalingsvillighed, betalingsevne, udgifter og indtægter. I denne guide vil jeg gennemgå hvert af disse punkter og forklare nogle små ting du kan gøre for at stå bedre.

Din formue

Når ordet formue bruges lyder det måske som at du skal have en kæmpe opsparing og massere af investeringer. Dette er ikke korrekt, da de fleste der vil låne penge ikke skulle låne dem hvis de havde dem på en opsparing. Når der tales om din formue, omhandler det i højere grad om din indstilling til din indstilling til din økonomiske fremtid. Banker kan godt lide at se når man tænker på sin fremtid og viser ansvar. Ønsker du derfor at optimere din kreditvurdering, kan det være en rigtig god idé at få lavet en opsparing, det helt okay hvis du starter i det små. Man skal vende sig til at tage en sum penge fra, hver måned. Føler du at der er overskud til at tage det et skridt videre, kan du vælge at investere noget af din opsparing. Når du laver en opsparing, sender du et signal til din bank om at du godt vil være økonomisk stabil.

Betalingsvillighed

Det ligger lidt i ordet, nemlig hvor betalingsvillig du er. Stort set de fleste har det godt med at betale deres regninger og din betalingsvillighed er ikke nødvendigvis at du nægter at betale dine regninger. Det kan ligeledes betyde at du blot glemmer at betale dine regninger til tiden. Det er derfor rigtig ærgerligt at de tror du ikke er betalingsvillig, hvis der fordi du blot har glemt at betale i farten. Gør derfor dig selv en tjeneste og meld dine regninger til betalingsservice, så skal du ikke længere tænke over det. Det gælder naturligvis også for andre lån, hvis de ikke afdrages anses det som at du ikke er betalingsvillig.

Det er ligeledes vigtigt at du ikke trækker over dit kort, trækker du over dit kort ser de det som, at du ikke har nok penge til at leve for eller at du prioritere forkert. Sørg for ikke at trække over på dit dankort, hvis det er svært at styre, kan du altid få et kort som du ikke kan trække over på.

Udgifter og indtægter

Når banken vurdere dine indtægter og udgifter omhandler det ikke hvad du tjener men hvad du gør med de penge du tjener. De kigger primært på dit rådighedsbeløb, som er de penge du har til mad, tøj, underholdning og andre udgifter i hverdagen. Er dit rådighedsbeløb meget småt eller i minus hver måned, skal du overveje dit daglige forbrug. Du kan ligeledes kigge på dine faste udgifter og se om du kan skære ned på nogle udgifterne til eksempelvis telefon regninger eller varmeregningen.

Betalingsevne

Til sidst kigger din bank på din betalingsevne, her lægges de andre punkter sammen og giver et overordnet billede af din økonomi. De balancere alle punkter og vurdere derfra om din økonomi vil være i stand til at kunne bære et lån. Det er anbefalet at du optimere på alle punkter, da det eksempelvis ikke vil hjælpe at have en lille opsparing hvis du ikke betaler regninger til tiden og har et minus på kontoen hver måned. Din økonomi skal være stabil og udstråle din økonomiske ansvarlighed. Jeg håber dette indlæg har hjulpet og giver dig muligheden for at styrke din økonomiske position. Følger du disse råd, skulle du langsomt kunne mærke noget luft i økonomien og forhåbentlig få lov at låne penge til din bil eller lejlighed.