Hvad er autoophug? jun04

Tags

Related Posts

Share This

Hvad er autoophug?

Et autoophug er ganske enkelt et sted, hvor du kan komme af med din gamle bil på en fornuftig og miljørigtig måde. Det kan defineres som en form for bilkirkegård, hvor den enkelte autoophugger sørger for at genbruge så store dele af din bil som muligt. Det betyder, at ikke beskadigede reservedele sælges videre, hvorimod den resterende del af bilen skrottes og smeltes om, så metallet kan bruges til andre formål.

Det er altså værd at undersøge dine muligheder ved en autoophugger, hvis du står med en bil, som ikke længere kan bruges. Der er ingen grund til, at den står og ruster, da du ved at indlevere den kan gøre både dig selv og miljøet en stor tjeneste.

Derfor skal du indlevere din bil

Det er selvfølgelig ikke i alle sammenhænge, at du skal indlevere din brugte bil. Hvis den ikke er specielt gammel, og du blot ønsker at købe en ny og smartere model, skal du helt klart sælge den til bilforhandleren, da du, alt afhængig af bilen, højst sandsynligt kan få en fornuftig pris for den gamle bil. I første omgang skal du derfor altid forsøge at se, om du på nogle måder kan sælge din bil.

Autoophug er derimod henvendt til de biler, som ikke længere er funktionsdygtige og derfor ikke har den store værdi. I denne situation er der ingen grund til, at din gamle står og ruster, når den kan gøre gavn andetsteds.

Men hvad får du egentlig ud af at indlevere din gamle bil? Først og fremmest får du en økonomisk kompensation, når du indleverer din bil ved et autoophug. Denne kompensation kaldes en skrotpræmie og er i 2016 sat til 1.500 skattefrie kroner. Udover den økonomiske kompensation er autoophug rigtig godt for miljøet, da bilens dele genbruges, så andre kan få glæde af dem. Du bedes i denne sammenhæng huske på, at enhver anvendelig reservedel gennemgår tests for at sikre fuld funktionsevne. Du kan ved hver reservedel se kvalitetskoder som indikerer, hvilken stand den givne reservedel er i, hvorved du altid ved hvad du køber på forhånd.

Autoophug tilbyder reservedele

Et autoophug tilbyder dog flere services end blot at skrotte din gamle bil. Du har nemlig også mulighed for at købe brugte reservedele, hvis du står overfor at skulle reparere din nuværende bil. Dette kan i de fleste tilfælde være en rigtig god forretning, da reservedelene sælges til yderst favorable priser. Det er derfor langt billigere end, hvis du skal ud at købe reservedele fra ny. Hvis du ønsker at spare penge på reparationen af din bil, kan det derfor være en god ide at slå et smut forbi den nærmeste autoophugger.

Køb dine reservedele over nettet

Er du alligevel nede at aflevere din gamle bil for at få udbetalt din skrotpræmie, er det nærliggende at kigge autoophuggerens reservedele igennem og spørge ind til, om de har lige netop det, som du står og mangler. Hos de fleste udbydere er det dog også muligt at bestille reservedele over internettet. Det foregår på den måde, at du blot søger efter den eller de reservedele, som du står og mangler, hvorefter søgemaskinen kan fortælle dig, om autoophuggeren ligger inde med disse produkter. Du behøver altså slet ikke møde fysisk op for at købe de ønskede reservedele. Langt de fleste autoophuggere tilbyder også den service at levere dine reservedele direkte til døren.

 

Autoophuggere over hele landet

Der er rigtig mange forskellige autoophuggere at vælge mellem, og det er derfor højst sandsynligt ikke er noget problem at finde én, som ligger i nærheden af din bopæl. Det eneste du skal være opmærksom på er, at du vælger en autoophugger, som er registeret og godkendt af Miljøstyrelsen. På brancheorganisationen Dansk Autogenbrugs hjemmeside kan du finde en oversigt over godkendte autoophuggere over hele landet: http://www.autogenbrug.dk.