Årets Champions League grupper er trukket: Flere dynamit-opgør venter aug28

Tags

Related Posts

Share This

Årets Champions League grupper er trukket: Flere dynamit-opgør venter

493059089_1280x7241

Source: Mark Bernsteiner

FODBOLD: Det kunne nok ikke undgås, at nogle af de største fodboldhold i Europa trak hinanden. Torsdag den 24. august blev grupperne til de indledende runder i Champions League 2017/18 trukket, og man kan roligt sige, at der er flere topbrag i vente i dette års Champions League gruppespil.

Især er Gruppe B, C, D og H bemærkelsesværdige:

I Gruppe B møder Neymars Paris St. Germain de tyske topguns fra Bayern München. Gruppe C byder på flere spændende opgør mellem de forsvarende Premier League mestre fra Chelsea, Atletico Madrid samt AS Roma.

I Gruppe D mødes Juventus og Barcelona atter en gang. Juventus nåede helt til Champions League finalen i foråret 2017, men måtte se sig slået ud af Real Madrid, der vandt pokalen for 2. år i træk.

Men den mest interessante gruppe må nok siges at være Gruppe H, hvor dobbeltmestrene fra Real Madrid møder engelske Tottenham Hotspur og den tyske topklub, Borussia Dortmund.

Tottenham: Ser frem til Real Madrid kamp

På trods af at være havnet i gruppe med det bedste Champions League hold – Real Madrid er favoritter til at genvinde turneringen, med odds 4.50 ifølge bet365 – så føler Tottenhams spillere sig ikke intimiderede af deres kommende kampe mod Los Blancos.

Tværtimod glæder Christian Eriksen og co. sig til at møde spanskerne.

“Det er en god lodtrækning. Man forventer at spille mod de bedste i Europa i Champions League, og det er spændende for os,” siger sidste sæsons topscorer i Premier League, Harry Kane, til Tottenhams hjemmeside.

“Man vil prøve sig selv af mod de bedste, og Real Madrid er de bedste i øjeblikket. Vi kan ikke vente med at komme i gang,” tilføjer Kane.

Også midtbanespilleren Eric Dier ser frem til at møde alle hold i Gruppe H, men særligt Ronaldo og resten af Real Madrid tropperne.

“Det er en meget spændende gruppe, og vi ved fra sidste sæson, at der ikke er nemme kampe i Champions League. At spille mod Real Madrid bliver en fantastisk oplevelse for os. Det er det, som Champions League handler om: at spille mod de bedste i Europa,” lyder det fra Eric Dier.

cristiano_ronaldo_2_20101

Cristiano Ronaldo. Source: Jan S0L0 (CC BY-SA 2.0)

Andre tophold som Liverpool og Manchester United fik derimod en mere overkommelig lodtrækning til de indledende Champions League gruppespil.

Jürgen Klopp og resten af Liverpool truppen skal op i mod Spartak Moskva, Sevilla og Maribor i Gruppe E, mens Manchester United får fornøjelsen af Benfica, Basel og CSKA Moskva i Gruppe A. Du kan få den fulde oversigt over alle Champions League grupperne her.

Hvem er de andre favoritter?

Ud over førstefavoritterne fra Real Madrid, er der også en del andre hold som har potentiale til at vinde Champions League trofæet 2017/18.

Både Barcelona, Bayern München og PSG har alle oddset 8.00 for at blive de nye champions, mens Manchester City og Manchester United begge har odds 12.00. Juventus, Chelsea og Atletico Madrid er derimod ikke de største favoritter, med henholdsvis odds 15.00, 17.00 og 21.00. Kigger man på Borussia Dortmund, er chancerne for en Champions League titel lige nu 34.00.

De indledende kampe til Champions League 2017/18 spilles tirsdag den 12. september samt onsdag den 13. september.