Sådan bruger du en Boligadvokat bedst?

Boligadvokaten er med i hele bolighandlen, såfremt du ønsker det. Når du som køber står i en bolighandel, kan det være rart at have en objektiv rådgiver ved din side, som udelukkende varetager dine interesser i købssituationen. Denne rolle udfylder en boligadvokat.
I en bolighandel er der mange beslutninger og overvejelser undervejs. Det er beslutninger som kræver mere eller mindre viden og erfaring for at undgå de faldgruber, der kan opstå på vejen mod købsaftalen. Boligadvokaten hjælper dig trygt og sikkert igennem købet, og du bliver rådgivet i alt om forhandling, købspris, advokatforbehold, købsaftale, tilstandsrapport, ejerskifteforsikring, tinglysning af skøde samt refusionsopgørelse. Sammen med din boligadvokat kan du gå hele vejen til et succesfuldt boligkøb.

Boligadvokatens interesse

Boligadvokaten har ingen økonomisk interesse i at anbefale dig et produkt frem for et andet, når det gælder finansiering. Du kan regne med en uafhængig rådgiver, som kun er ude på at opfylde dine ønsker og interesser. Din boligadvokat giver dig det hele overblik over den forlæggende bolighandel samt de faldgruber, du skal undgå i handlens faser. Boligadvokaten rådgiver dig om, hvordan du bedst muligt sikrer dig, når sælger vil være ansvarsfri og hjælper dig med at opnå konkurrencedygtige vilkår hele vejen, så du til sidst står med din drømmebolig.

Rådgivning om forhandling

Forhandlingsfasen er den første usikre fase, du som boligkøber bliver udsat for. Du kan have modstridende interesser, der sætter dig i en svær forhandlingssituation; på den ene side, vil du gøre alt for at få fingrene i den bolig, du har udset dig, og på den anden side ønsker du at få mest ud af dine penge. I denne situation er boligadvokatens assistance ofte kærkommen. Boligadvokaten har ingen følelser i klemme, og kan hjælpe dig med at holde skruen i vandet, så du tager de rigtige valg under forhandlingen. På den måde er du sikker på, at du til sidst står med en bolig, som du er tilfreds med både økonomisk og følelsesmæssigt.

Sikring af advokatforbehold

Inden købsaftalen underskrives af dig og sælger, er det vigtigt at sikre dig et advokatforbehold. Med et advokatforbehold har din boligadvokat mulighed for at læse aftalen samt dokumenter nøje igennem. En bolighandel indeholder ofte omkring 150 sider, så der er rigeligt læsestof, og mange opmærksomhedspunkter, som let kan smutte, hvis man ikke er grundig og kritisk i sit advokatforbehold. Opdager boligadvokaten punkter i dokumenterne, som vil have et negativt udfald for dig som køber, har du med et advokatforbehold retten til at ændre, præcisere og tilføje pågældende emner samt i værste fald at annullere købsaftalen uden udgifter.

Vejledning om tilstandsrapport

Foruden den grundige gennemgang af aftale og dokumenter vejleder boligadvokaten dig også i, hvorvidt du kan have nytte af en bygningssagkyndig til at kigge på dit potentielle kommende hus med professionelle briller. En bygningssagkyndig kan oplyse dig om alle K’ere i huset, og du får et overblik over, hvor mange alvorlige skader og kommende skader der er i huset, som i sidste ende vil være endnu en udgift for dig i huset. Tilstandsrapporten giver dig alt andet lige ro i maven og et overblik over dine samlede omkostninger ved huset både på kort og lang sigt.
Tinglysning af skøde
Når du, din boligadvokat og sælger i fællesskab er kommet frem til at godkende og indgå købsaftalen, skal sælger give sin fuldmagt til, at du sammen med din boligadvokat kan tinglyse handlen. Boligadvokaten vejleder dig i at underskrive skødet, som foregår digitalt med dit NemID. Når dette er gjort, er det kun de sidste detaljer, der skal på plads, inden du kan flytte ind i din nye bolig. Boligadvokaten hjælper dig naturligvis også med de endelige detaljer.

Udarbejdelse af refusionsopgørelse

Inden du kan kalde dig fuldkommen husejer af din nye bolig, udarbejder boligadvokaten en refusionsopgørelse, som sikrer, at hverken du eller sælger står i gæld til hinanden. Når refusionsopgørelsen er opgjort, har du retten til at kalde dig husejer. Refusionsopgørelsen indeholder typisk et økonomisk mellemværende, som eksempelvis dækker over el, vand og renovation.

Tillykke du er boligejer

Gennemførslen af en bolighandel er ikke for amatører, men du har klaret processen med rådgivning fra din boligadvokat. Du kan nu trygt og sikkert afslutte samarbejdet mellem dig og din boligadvokat og glæde dig over din nye boligsituation, indtil næste gang du har brug for professionel assistance i en bolighandel.