8 tips til at minimere din stress på arbejdspladsen
Stress er en hyppig grund til at folk bliver sygemeldt på deres arbejdsplads. Er man først gået ned med stress kan det blive et sejt træk at komme tilbage igen. Derfor er det altid godt at forebygge, før skaden er sket. Her bringer vi derfor 7 tips til at minimere stress på jobbet.
1. Husk de små pauser
Uanset hvor travlt man har, så er det vigtigt at holde nogle pauser dagen igennem. Ellers brænder hjernen let sammen. Du kan veksle mellem store og små pauser. Frokostpausen er den vigtigste – her får du fornyet energi, og tid til at snakke om hverdagsting sammen med kollegerne.
Kaffepauser er også en måde lige at få bevæget kroppen og komme væk fra skærmen. Nogen gange kan det hjælpe bare at kigge ud af vinduet og drømme sig væk et par minutter.
2. Uddelegér arbejdet
Hvis der i perioder er for travlt, så kan man forsøge at minimere arbejdsbunken, ved at uddelegere arbejdet til andre. Enten ved at spørge sine kolleger om hjælp, eller ved at betale sig til hjælp. Eksempelvis hjælp til regnskab, og på den måde spare nogle værdifulde timers arbejde.
3. Lær at sige “nej”
Mange mennesker påtager sig for mange opgaver, fordi de er for dårlige til at sige nej. Det kræver at de må arbejde over for at nå det, hvilket betyder at de aldrig får ordentligt fri fra arbejdet, fordi de går og tænker på alle de opgaver der skal nås.
Lær at sige “nej”. Måske bliver folk skuffede hvis man siger nej, men så må man forklare hvorfor man ikke kan nå det. Så vil folk som regel være mere forstående.
4. Lav en to-do liste over dagens gøremål
Til tider kan der være så travlt, at man har svært ved at overskue hvor man skal starte og slutte. Et nemt trick er at skrive ens gøremål ned i prioriteret rækkefølge. Det sikrer at man når det vigtigste først, samt ikke glemmer noget. Det er med til at sænke dit niveau af stress.
5. Hold fri når du har fri
Lad være med at tage arbejdet med hjem. Forsøg i det mindste at begrænse antallet af gange du gør det. Man bliver stresset af at tænke på arbejde hele tiden. Desuden er det vigtigt at huske på at livet er andet end arbejde.
Hav en fritidsinteresse ved siden af arbejdet, så du har noget andet at gå op i. Eller forsøg at få en masse kvalitetstid med familie eller venner – så glemmer man nemt jobbet.
6. Mere rolige omgivelser
Det er forskelligt hvordan folk arbejder bedst. Nogen er gode til at holde støj ude, mens andre bliver forstyrret og stressede af andre menneskers telefonopkald, snak og lignende. Hører du til den sidste gruppe, så undersøg om du har mulighed for at sidde et sted hvor der er mere ro. Ellers kan man forsøge sig med ørepropper eller musik i ørene, som kan lukke andres støj ude.
7. Lær dine deadlines at kende
Mange stresser over deres arbejdsopgaver, fordi de tror at ALLE opgaver er lige vigtige. Det er de som regel ikke. Væn dig derfor til, at finde ud af hvornår en opgave gerne må være færdig, og hvornår den absolut SKAL være færdig. Det handler om prioritering. Lav det der ikke kan vente først.
8. Sov, spis og motioner mod stress
For at vi kan være oplagte, kræver vores krop noget af os. Husk at få sovet nok om natten så du er udhvilet og klar til en ny dag. Spis ordentlig mad mindst tre gange om dagen, så du ikke kører surt i det sidst på dagen. God brændstof hjælper også på humøret.
Husk også at få rørt dig. Cykel til og fra arbejde, eller gå en tur hver dag. Det letter som regel tanker og humør efter en presset dag på jobbet (læs mere her).
Pas på dig selv! Du skal gerne holde et helt arbejdsliv, uden at brænde sammen. Og husk – arbejde er bare arbejde. Der er vigtigere ting i dit liv.