Derfor er Messi den bedste fodboldspiller nogensinde: 3 grunde jul09

Tags

Related Posts

Share This

Derfor er Messi den bedste fodboldspiller nogensinde: 3 grunde

content-lionel-messi-201806261Lionel Messi 2018” – (CC BY-SA 3.0) af Кирилл Венедиктов

Lionel Messi har siden han brød igennem for Barca i 2004 tryllebundet fodboldfans til skærmen verden over.

Mange gode spillere har igennem tiden imponeret med bolden ved fødderne. Lige fra den legendariske Pelé, der dominerede spillet i 60’erne og 70’erne til Maradona, der i 80’erne var den bedste.

I starten af årtusindskiftet skete der dog noget interessant. To spillere dukkede op på scenen nogenlunde samtidig, og de skulle siden gå hen og skabe den største sportsrivalisering i historien. Det er selvfølgelig Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der er tale om. Siden har debatten kørt omkring, hvem der egentlig er den bedste spiller nogensinde. Vi kigger her nærmere på hvorfor Messi fortjener at få titlen som historiens bedste fodboldspiller.

Mål- og assistmaskine

Hvis der er en ting, man kan være sikker på, så er det, at når Messi går på banen, så kommer der mål. Enten om det er som målscorer eller som oplægger, så er der næsten garanti for mål, når Barcas nummer 10 er på banen.

Han har scoret 672 mål for FC Barcelona i 778 kampe, mens han også står noteret for 288 assist for den catalanske storklub. Lægger vi dertil hans 76 mål og 53 assist for det argentinske landshold ender vi på 1089 direkte involveringer i mål i 927 kampe. Det er et mål-/assistgennemsnit på 1,17.

Her kan selv ikke Cristiano Ronaldo være med. Portugiseren har spillet 1073 kampe fordelt på klub- og landshold, hvor han har været direkte involveret i 1053 mål. Det giver et mål-/assistgennemsnit på 1,02, og han er dermed ikke lige så effektiv som sin argentinske rival.

Messi er denne sommer opsat på at vinde Copa America med Argentina. Gennem turneringen har han været den bedste spiller og topscorer, og der er derfor gode beviser for at han fortsætter med at udbygge sine målrekorder.

Loyalitet

Messi er på mange måder unik. Hans spillestil, hans betydning for holdet men også det faktum, at han igennem hele sin professionelle karriere har spillet for FC Barcelona. Det er meget sjældent at en spiller bliver hele karrieren i en klub, men det er altså hvad Messi har gjort.

content-michael-lee-6j7eivnwttq-unsplash1Kilde: Unsplash

Der har dog været en del snak omkring hans kontraktsituation på det seneste og der har også været meget interesse for Messi. Det ville være katastrofalt for Barcas titelchancer, hvis de skulle miste deres bedste spiller. Bliver han i klubben, vil det give tro på tingene blandt spillere, fans og folk der arbejder i klubben. Det kan være medvirkende til at få Barca tilbage til deres bedste niveau, og når de spiller op til deres bedste, er der få der kan følge med. Det kan derfor også få betydning for betting tips, da flere vil begynde at tro på, at Barca kan genvinde trofæet med de store ører såvel som La Liga.  Med odds på 2.20 d.06.07 er de i hvertfald stadig favoritter til at vinde. Der ventes derfor med spænding på en udmelding fra Barca og Messi.

Driblegeni

Messi er igennem årene blevet berømt for hans driblefærdigheder. Ingen spillere har gennem tiden gjort livet så svært for forsvarsspillere som Messi har. Så skulle det lige være Diego Maradona, der havde samme driblestil som Messi. Det er derfor en fornøjelse at se Messi spille, for man får et flot show, når han er på banen.

Der vil altid være delte meninger omkring, hvem der er den bedste. Kigger vi på tallene, står det dog klart at ingen kommer i nærheden af Messi, når det kommer til involvering i mål. Læg dertil hans sublime teknik og overblik så er det svært at argumentere mod den lille 10’er.