Loppeangreb: Behandling og forebyggelse okt01

Tags

Related Posts

Share This

Loppeangreb: Behandling og forebyggelse

Er din hund eller kat ramt af lopper? Og har du svært ved at finde hoved og hale i, hvad du skal gøre for at slippe af med de uønskede insekter? Denne guide giver dig råd om og vejledning i, hvordan du både behandler allerede eksisterende loppeangreb og samtidigt sikrer dig, at lopperne ikke finder vej til dit kæledyrs pels igen.

lopper

Loppebehandling

Der er mange forskellige måde at komme lopper til livs på. Nedenfor giver vi dig en beskrivelse af dine mange muligheder, når du vil behandle dit kæledyr for lopper:

  • Loppeshampoo: Loppeshampoo er generelt et effektivt loppemiddel til både hunde og katte. Ved hjælp af en grundig pelsvask kan du nemlig få ram på rigtigt mange af de voksne lopper, der har bosat sig i dit kæledyrs pels. Herudover vasker du også loppernes afføring – og derved loppelarvers næring – væk. Af konkrete produkter kan vi anbefale Biogance loppeshampoo (forhandles på dk) og Biocide loppeshampoo (forhandles på dyrelageret.dk). Loppeshampoo har en virkende effekt i omkring 20 timer, og du bør derfor kombinere brugen heraf med et forebyggende loppemiddel. I artiklen Loppeshampoo til katte kan du desuden læse mere om loppeshampoo og den fremgangsmåde, der følger hermed.
  • Loppespray: Loppespray kan fås til både hunde og katte. Du skal blot spraye loppemidlet på din hund eller din kats pels, hvorefter loppernes iltoptag vil blive blokeret. Dette vil dræbe lopperne og gøre dit kæledyr fri for de kløende insekter. Biospotix producerer en effektiv loppespray. Læs mere herom i artiklen Biospotix loppespray.
  • Tabletter: Loppetabletter er loppekure, der virker effektivt, hvis din hund eller kat er ramt af lopper. Specielt Capstar Vet er kendt for sine effektive egenskaber (forhandles hos dk). Læs mere om denne tabletkur i artiklen Capstar Vet loppemiddel.

Forebyggelse af fremtidige loppeangreb

Den vigtigste loppebehandling kan siges at være den forebyggende. For når først de små insekter har fundet vej til dit hjem og dit kæledyr, kan de være svære at få brugt med igen. Nedenfor kan du derfor blive klogere på, hvilke muligheder der er, når man taler om forebyggende loppemidler:

  • Loppehalsbånd: Loppehalsbånd er et effektivt forebyggende loppemiddel, der både fungerer ved at afgive kemiske eller naturlige virkestoffer til din hund eller din kats pels. Loppehalsbånd har en lang holdbarhed. Med et sådant kan du derfor holde lopper væk fra dit kæledyrs pels i lang tid. Både Bayer – Seresto vet, Biocide, Biospotix og Vivog producerer gode loppehalsbånd. Bliv klogere på disse i artiklen Loppehalsbånd til hunde.
  • Spot-on-pipetter: Spot-on-pipetter er små doserede loppe-produkter, der er lette at anvende. Du skal blot påføre pipettens indhold mellem din hund eller kats skulderblade. I løbet af 24 timer vil stoffet så fordele sig over hele dit kæledyrs pels og på den måde beskytte den mod lopper i op til otte uger. Af kendte spot-on-produkter kan Frontline nævnes. Læs mere herom i artiklen Frontline loppemiddel.
  • Tabletter: Forebyggende orale loppetabletter (fra eksempelvis Program Vet, der forhandles hos dk) virker ved, at der oplagres et loppegiftsstof i dit kæledyrs fedtvæv. Giftstoffet afgives langsomt til dit kæledyrs blod. Når de voksne lopper så suger blodet fra din hund eller kat, bliver giftstoffet overført til dem. Herefter bliver stoffet videregivet til loppers laver, og opbygningen af deres husskellet bliver blokeret. På den måde forhindrer disse tabletter, at loppelarver udvikler sig til voksne lopper. Du kan læse mere om orale loppetabletter i artiklen Program Vet: Forebyg fremtidige loppeangreb.

NB! Du skal være opmærksom på, at der ved langt de fleste loppemidler både findes varianter til hunde og katte. Det er meget vigtigt, at du anvender det rigtige loppemiddel, da det eksempelvis kan være farligt at anvende et hunde-loppemiddel på en kat. Du bør endvidere være opmærksom på, at nogle loppemidler har forskellige doseringer, alt efter dit kæledyrs størrelse. Hold dig til anvisningerne – det kan være farligt at bruge et for koncentreret loppemiddel til et lille kæledyr. Det er på den anden side ikke nok at bruge et svagt loppemiddel til et stort kæledyr. Læs derfor mærkaterne grundigt, inden du anvender de forskellige loppemidler.